Vi gamer hver weekend
skrev en af vores medlemmer.

- Signe Naessing
- september 5, 2022
- 11:14 am
”Det er virkelig fedt. Vi har virkelig nogle gode spille-timer sammen hver weekend mig og Pyrus”
skrev én af vores medlemmer til mig en aften.
Ingen besked kunne gøre mig gladere
For det er netop lige præcis det, som vi skaber med kazboo. Venskaber og fællesskaber skabt ud af interesser for mennesker med udviklingshandicap.
De to gutter bor i hver sin ende af landet. De har aldrig mødt hinanden ude i den virkelige verden, men det er ikke vigtigt. Det vigtigste er, at de har fundet et fællesskab og samhørighed sammen ud fra en fælles interesse.
Og netop medlemmernes interesse er det, som er omdrejningspunktet i kazboo fællesskabet. Brugerne angiver deres interesser, og de interesser bruger vi til at finde venner ud fra.
Interesserne er venskabere
Med interesser som venneskaber giver vi vores medlemmer et godt fundament for at starte en samtale. For det er bare nemmere at snakke om fiskeri med én, som også interessere sig for fiskeri, end det er at snakke om fx farven på en bluse eller vejret med én, som man intet har til fælles med.
Selvom vi ikke dyrker den samme form for fiskeri – måske den ene fisker i en put and take sø og den anden fisker fra havnemolen, så er vores fælles interesse stadig fiskeri. Og der er rig mulighed for at snakke om blink, de bedste fiskesteder, hvilke fisk man fanger, hvor tit man fiske, om det er bedst morgen eller aften, grej, tøj, bedste fiskevejr osv.
Begivenheder og aktiviteter er også venskabere
Det kan også være en begivenhed, man har deltage i, som er fællesinteressen. Måske har man været til den samme musikfestival eller på den samme sommerhøjskole. Og så er det begivenheden og de oplevelser derfra, som er fællesnævneren.
Vi har venskaberkontoer fra mange begivenheder i app’en og det betyder, man kan tage sine nye venner med i baglommen, eller man kan finde dem efterfølgende på begivenhedens venskabskonto.
At dele en interesser er en bedre måde at blive engageret på
Vi tror på, at det er den bedste måde at lære, udvikle sig, deltage i, have det sjovt og engagere sig, er ved at deltage i et fællesskab, som deler vores interesser og som kan inspirere os til at gøre.
At have et gensidigt fundament er med til at sikre en succesoplevelse fra begyndelsen. Det er også et stort omdrejningspunkt for, om man overhoved gider deltage eller gider lære.
Derfor er interesser vores omdrejningspunkt. De giver helt grundlæggende et godt fundament for aktiviteten i fællesskabet.
Støtter jeres organisation mennesker med udviklingshandicap?
Sidder du i en organisation, som støtter mennesker med udviklingshandicap, så kan kazboo fællesskabet være til stor gavn for både dine medlemmer og din organisation. Gavn for både jeres daglige arbejde og jeres begivenheder.
I kan booke en tid hos Signe, så kan vi se om vi er et match og I kan få klarhed over hvordan organisationen kan bruge platformen.
Book en tid, som passer ind i jeres kalender lige her.