Skip to content

Medlemmernes interesser

Giver udvikling og selvtillid

Interesser er meget mere end noget, du kun bruger din fritid på. Det er fundamentet for venskaber og udvikling.
Vi tror på, at den bedste måde at lære, udvikle sig, deltage i, have det sjovt og at engagere sig er ved at deltage i et fællesskab, som deler vores interesser, og som kan inspirere os til at deltage aktivt.
 
At have et gensidigt fundament er med til at sikre en succesoplevelse fra begyndelsen. Det er også et stort omdrejningspunkt for, om man overhovedet gider deltage eller gider lære.
 

Derfor er alt, hvad vi gør i vores online fællesskab, centreret om medlemmernes interesser. Vi har to store interesseomdrejningspunkter. Vi arbejder med venskaber på baggrund af interesser for vores medlemmer og interesser for aktiviteter, som igennem organisationernes materiale giver udvikling, selvstændighed og viden både på platformen og ude i virkeligheden. Det er derfor, kazboo handler om vores medlemmers interesse. Når et medlem registrerer sig, beder vi om deres interesser. De interesser, de vælger, bliver deres ven- og aktivitetsfinder.

Selvom de to interesseomdrejningspunkter er forskellige, går de hånd i hånd. 

Venskaber på baggrund af interesser

At starte en samtale om jeres fælles interesse for fiskeri, strikning, favoritmusik eller måske det samme yndlings-tv-program giver en god start på samtalen og noget at snakke om lige med det samme, og det fjerner presset ved at møde nye venner online.

Interesser for aktiviteter

Medlemmernes interesser er også dem, vi bruger til at rette de aktiviteter, organisationer arbejder med, mod medlemmerne i fællesskabet. Vi bruger interessen ’bagning’ til at vise aktiviteter omkring bagning og madlavning fra organisationer til medlemmet.

Poul møder venner på den sociale venskabsplatform, som deler hans interesser, og han kan engagerede sig i organisationer, der tilbyder information, viden, aktivitet og arrangementer, der fanger hans interesse og motivation.

Nu kan han få undervisning, livslæring og være en del af forskellige grupper, der viser og lærer ham om bagning, fiskeri, økonomi, eller følge en organisation, som har online juleaktiviteter i december. Interessen driver engagementet og involveringen, og Poul lærer mere og bedre.

Som aktiv organisation i kazboo kan du nemt komme ind i Pouls verden med dit indhold. Du sætter også interesser på dit indhold, sådan at vi ved hvem vi skal vise dit indhold til.

Et eksempel
Din organisation tilbyder et kort kursus i, hvordan man gør sit køkken rent. Det laves i et online format, og det skal tilbydes medlemmerne i dit online fællesskab.

I dit administrationspanel (din styrepult for alt dit materiale) uploader du din video, giver den en kort beskrivelse og så vælger du de interesser, som er i familie med dit indhold.

I dette tilfælde er kategorien ’Husholdning’ oplagt. I denne kategori finder vi bl.a. opvask, rengøring og den lidt bredere interesse husholdning.

I kategorien ’Mad’ finder vi bl.a. aftensmad og madlavning, som også er interesser, der kan pege på indholdet.

Alle medlemmerne med interessser, der matcher, bliver nu præsenteret for kurset i hvordan man gør sit køkken rent.

Et online fællesskab kan bidrage med så meget både for dine medlemmer og for din organisation.

I kan hjælpe og støtte endnu flere, og medlemmerne kan engagere sig i netop jeres organisation. Nu har I en fælles mulighed for at støtte op om hinanden.

Forskellige organisationer har forskellige fællesskaber. Her kan du læse om hvordan rideterapi, en café og en festivals online fællesskab kan se ud og hvilket indhold man som organisation kan bruge online.